Et liv i en forkert krop

Nogle historier handler ikke om at være anderledes. De handler om at være menneske.

Da jeg spørger, hvad en bog om livet skulle hedde, kommer svaret uden tøven.

"Et liv i en forkert krop."

Fire ord, der rummer et helt liv.

For ønsket har altid været det samme.

"Jeg har hele mit liv ønsket at være det modsatte køn."

Man kunne tro, at det automatisk har betydet et liv fyldt med modgang. Men sådan opleves det ikke.

"Jeg synes faktisk ikke, jeg har haft et svært liv. Jeg har været heldig. De mennesker, jeg har haft omkring mig gennem livet, har accepteret, at jeg gerne ville leve et andet liv."

Det er en sætning, der siger meget om, hvor stor en forskel accept kan gøre.

Familien blev fundamentet

Når samtalen falder på familien, bliver smilet større.

"Mine familiebånd er stærke. Jeg har en meget tolerant familie, som har givet mig modet til at gå forrest. Jeg har følt mig heldig at være omgivet af gode mennesker."

Det er ikke alle, der får den opbakning. Derfor ved personen også, hvor stor en gave det har været.

Familien har ikke forsøgt at ændre eller skjule. Den har støttet.

Og måske er det netop derfor, historien ikke bliver en fortælling om nederlag, men om håb.

Et nyt kapitel

I dag er arbejdslivet slut.

Efter et langt og fysisk aktivt arbejdsliv er pensionen begyndelsen på noget nyt.

En flytning til en anden landsdel og ansøgningen om et nyt personnummer er mere end praktiske beslutninger.

Det er en ny begyndelse.

"Nogle gange har man brug for en frisk start."

Ordene bliver hængende.

For hvor mange mennesker har ikke på et tidspunkt haft lyst til at begynde forfra?

Livet er for kort til at fortryde

Da jeg spørger, hvilket råd der er vigtigst at give videre, kommer svaret hurtigt.

"Bare gør det."

Derefter bliver der stille et øjeblik.

"Man skal ikke stå til sidst i livet og fortryde. Hvis man har en drøm, skal man gå efter den."

Det handler ikke kun om kønsidentitet.

Det handler om livet.

Om at turde vælge sig selv.

Om ikke at lade frygten bestemme.

Men rådet følges af en vigtig tilføjelse.

"Pas også på dig selv. Der foregår desværre meget vold i øjeblikket."

For mod og omtanke skal følges ad. 

I 1988 blev Michelle så frustreret på Danmark, at hun pakkede nogle tasker og bestilte en enkelt uges ferie til London. Hun havde penge med, men besluttede, at hun ikke ville bruge dem, før hun havde fundet et arbejde.

I London mødte hun en kvinde, som tilbød hende en anderledes form for arbejde og et sted at bo. Det, der oprindeligt skulle have været en uges ferie, udviklede sig til næsten to måneder i London.

Det blev endnu et af de kapitler i livet, hvor Michelle valgte at springe ud i det ukendte.

"Nogle gange skal man afprøve nogle ting, selvom det kan se umuligt ud."

Ingen skal stå alene

Ikke alle har en familie, der bakker op.

Derfor betyder fællesskaber meget.

"Hvis det føles grænseoverskridende, så find et fællesskab. Der findes både online fællesskaber og steder, hvor du kan møde mennesker, som forstår dig. Der kan du være dig selv og tale åbent."

"Jeg har følt mig godt tilpas der. Man bliver mødt med forståelse."

Nogle gange kræver det bare ét menneske, der siger:

"Du er ikke alene."

Virkeligheden er ikke altid så tolerant

Selvom livet overordnet beskrives som godt, har der også været oplevelser, der stadig gør indtryk.

At gå alene gennem Kongens Have og føle sig truet af en gruppe mænd.

At mærke frygten helt tæt på.

Det er oplevelser som disse, der minder os om, at der stadig er mennesker, som ikke kan bevæge sig gennem verden med den samme tryghed som andre.

"Der er et glansbillede af, hvor tolerante vi tror, vi er. Men virkeligheden ser ikke altid sådan ud."

Ordene bliver sagt uden bitterhed.

Mere som en konstatering.

En verden med plads til alle

Da vi taler om fremtiden, handler ønskerne ikke kun om personen selv.

"Vi skal have styr på klimaet."

Der kommer et smil.

"Og så håber jeg på mere tolerance."

Familien er et godt billede på den verden, der ønskes.

"Til min 60-års fødselsdag var vi en tredjedel afrikanere, en tredjedel kinesere og en tredjedel danskere."

Der bliver grinet.

"Jeg følte mig som en verdenskvinde, der holdt fødselsdag for hele verden. Gid verden var lige så rummelig som min familie."

Det er svært ikke at smile med.

Mere end en historie om køn

Da interviewet slutter, sidder én tanke tilbage.

Historien handler ikke kun om at være født i den forkerte krop.

Den handler om noget, de fleste mennesker kender.

Frygten for ikke at passe ind.

Drømmen om at blive accepteret.

Modet til at være sig selv.

Og ønsket om ikke at se tilbage på livet med fortrydelse.

Måske er det netop derfor, denne historie rammer.

For den handler i virkeligheden ikke om at være anderledes.

Den handler om at være menneske.

Efterord

Vi bringer denne historie i anledning af Pride, fordi Pride for os handler om mennesker.

Hos MEMI Shoes møder vi hver dag mennesker med forskellige historier, forskellige baggrunde og forskellige drømme. Nogle leder efter et par sko. Andre leder efter følelsen af at kunne være sig selv.

Vi tror på, at sko ikke har et køn – de har en ejer. Og vi tror på, at alle fortjener at blive mødt med respekt, værdighed og et smil.

Hvis denne historie har sat tanker i gang hos dig, håber vi, at du tager én ting med dig:

Det er aldrig for sent at være den, man er.